Hæklet barselsgav -skildpadden

Barsel gave til min venindes lille dreng på 1 måned. Som altid er jeg virkelig sent ude og havde egentlig besluttet ikk at hækle noget da der er alt foran projekter igang og hans mor alligevel ikke helt er den store hækle fan. Men altså derfor skal knægten jo ikke snydes. Hans storebror Emil modtog for snart 3 år siden den Aller første hæklede barsel gave.  En af de berømte sprutte.  Så lillebror kan passende få sig en skildpadde og gerne så moren kan se at mit talent har udviklet sig. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg har ladet mig inspirere af skildpadden fra Bloggen vibemai. Dog har jeg ikke fulgt eller læst opskriften da jeg ønskede en lidt mere speciel udgave af et skildpaddeskjold. Opskriften er under udvikling og udgives hurtigst muligt på Bloggen her. Indtil da må i blot vente i spænding på det færdige produkt… en lille teaser.:

1440530346222

At leve i nuet og se det der er

Citater fra en to årig:


På vej til svømmehallen i lørdags sidder Zelda helt rolig og smiler det bredeste smil i klapvognen.

Mig: “ihhh hvor jeg glæder mig til at komme i svømmehallen, Gør du også det zelda?”

Zelda: “næh, jeg sidder bare her og kigger på træerne!”

 

Og ja, der gjorde hun mig lige bevidst om en af de vigtigste ting i livet. At se og nyde det der er… kloge barn…

Hej verden!

Jeg siger bare lige kort. Velkommen til mig, mama i denne blog verden. Jeg har nu ved fejl slettet dette indlæg Ca 3 gange, fordi jeg er en idiot til den her moderne teknologi.

Jeg har overvejet hvad jeg egentlig ville have som fokus hvis jeg endelig fandt ud af hvordan man laver sådan en moderne ting som en blog. (Hvad er forskellen på en blog og en hkemmeside egentlig? )

Jeg har nemlig 3 veje jeg kan gå.

▫Måske skal det være en kreativ blog. Sådan en (endnu en) med egne hækleopskrifter links til andre opskrifter og beskrivelser og billeder af andre projekter  med og uden børn. (Jæps sådan en se-mig-og-alle-de-ting-jeg-kan-og-har-overskud-til-at-skabe.)aldrig set før?

▫Måske en filosofisk blog, hvor jeg kan reflektere over forskellige emner der fanger min interesse og evt. Lægge op til debat og diskussion. – (Sådan en min-mening-er-da-mega-interessant-for-alle?)

▫Eller måske en personlig blog. Hvor mit liv som mor til to fantastiske møgunger og livets medgang, modgang og små finurligheder får lov at Være i centrum – (heller aldrig set før? )

▫Måske ku man endda lade denne blog indeholde lidt af det hele. Dog vil jeg love at følgende blog-klichéer IKKE vil Være en del af denne blog

  1. Jeg vil ikke lave lange lange DIY billede indlæg hvor selv de mest stupide detaljer er skåret ud i pap. Og billeder understreger hver en lille detalje “for real dummies) jeg magter det ikke. Deler gerne en opskrift. Tager gerne et billede. Det der DIY’S bliver sgu ofte lidt overkill.
  2. Jeg vil ikke udlevere mit eget eller min families privatliv. Selvom jeg ønsker at denne blog også skal være personlig, værner jeg om det private. Ingen baby/børne billed spam. Ingen udstilling eller udlevering af mine unger, selvom der nok godt kan snige sig lidt billeder og hverdags historier ind hvor det passer.
  3. Ikke et ord om tøj, mærker, mode, indretning. Jeg har ingen interesse eller forstand på det. Alt mine børns og mit eget tøj er arvet. Og vores hjem bære ligeledes præg af genbrug på den ikke så moderne og stilrene måde.
  4. Ingen billeder eller beskrivelser af ting jeg indtager. Ingen kaffe kopper, smoothieglas, tallerkener med mad på. Jeg fatter simpelthen ikke hvad det skal til for.
  5. Ingen anbefalinger af noget man skal købe eller eje, og ingen sponsorerer indlæg, hvor jeg agere reklame søjle for noget som helst (medmindre jeg selvfølgelig skulle få et tilbud jeg ikke kan sige nej til, har jo en kærlighed til gratis ting, men jeg lover at Være ærlig)

Så, det er nok Ca det jeg vil med denne her blog. Velkommen til mig.

Hvis du ikke kender mig så det mig der er mama.

 

En hæklet vest til dukke Mugge

mugge med vest

mugge med vest

Den anden dag kom jeg til at købe noget garn (igen). Hele 5 nøgler, da farven var så fin og jeg drømmer om at have tålmodigheden til at hækle noget rigtigt tøj til en af ungerne. I Min søgen faldt jeg over en vest, men modet svigtede mig og jeg turde alligevel ikke kaste mig ud i et større projekt, derfor valgte jeg at test hækle vesten til tøse barnets yndlings dukke. Jeg fulgte altså ikke rigtig opskriften men lod mig blot inspirere af mønsteret.

hæklet dukke vest med rib og stjernemønster

hæklet dukke vest med rib og stjernemønster

Resultatet blev så fint og har givet mig mod til at begynde på en større udgave. Men om det skal være tøsen på 2,5 eller lillebror på 5 mdr der skal have en matchende vest til mugge er stadig ikk besluttet. Opskriften på dukke vesten har jeg ikke skrevet med, men det kan hurtigt gøres hvis der er interesse. Den originale opskrift, altså opskriften på vest til menneskebørn fandt jeg på garngrammatik, der bare oser af dejlige opskrifter, når man er bidt af en gal hæklenål.